Sådan finder du de bedste tilbud til Black Friday 2019

Nu er der for alvor nedtælling til Black Friday, og både virksomheder og kunder gør klar til det store ræs om de bedste priser. Men hvad skal du lede efter, når du går på jagt til Black Friday? Vi har samlet en lille guide til dig, så du kommer godt i gang med tilbudsjagten.

Black Friday er oprindeligt en amerikansk tradition, men den har for alvor sneget sig ind i danskernes hjerter. Flere og flere danskere leger med, når butikkerne plastrer deres varer til med tilbudsskilte. Men hvad skal du gå efter?

Tyvstart med julegaverne

De fleste danskere skal købe en masse julegaver i løbet af kort tid. Derfor kan det være en god idé at tænke julegaverne ind, når du jagter tilbud til Black Friday. Der kan være rigtig mange  penge at spare, hvis du holder godt øje. Og især hvis du er emsig nok til at bede hele familien om juleønsker, før december overhovedet er gået i gang. Du kan spare rigtig meget på at være struktureret. Det er ligegyldigt, om det er en personlige fotocollage til mor eller  bedsteforældrene – eller hvis du gerne vil købe legetøj til ungerne. Rigtig mange butikker er med på Black Friday – og hvis du køber alt til Black Friday, er det ikke svært at forestille sig, at du kan spare 20-25 % på alle de julegaver, du skal give.

LÆS OGSÅ: Årets bedste julegaveidéer til under 500 kroner

Køb hårde hvidevarer

Der er også andre varer, som er oplagte at lede efter til Black Friday. Sådan noget som hårde hvidevarer er typisk dyre investeringer, og her er relativ små rabatter afgørende for, at du ikke skal slippe så mange penge, som du havde regnet med. Så hvis dit køleskab, dit komfur eller ovnen har set bedre tider – og du alligevel inden for de næste par måneder overvejer at udskifte dem – så kan der være en god besparelse at hente på Black Friday. Du kan måske være heldig at få 20-40 % rabat på de hårde hvidevarer, du står og mangler.

Få god rabat på gode oplevelser

Det er faktisk stort set alle typer af virksomheder, der er med på Black Friday. Derfor er der også stor sandsynlighed for, at du kan gøre et kup på en billet til en oplevelse. Det er ikke sikkert, at der er rabat på billetter til en Ed Sheeran koncert, men mindre kan også gøre det. Sådan noget som billetter til Auto Show kan du faktisk være heldig at få med store besparelser helt frem til jul. Så hvis du har nogle bilglade mænd eller kvinder i familien, er det oplagt at give dem en billet til Danmarks største bilmesse. 

SCROLL NED FOR FLERE SJOVE JOKES! :)