tekst

Fem ting du aldrig må tage på til et bryllup

2627

Det kan være lidt af en jungle, når det kommer til tøjregler til et bryllup. Der findes typisk både et sæt formelle og uformelle regler for, hvad man kan tillade sig. Det er derfor stadig ikke helt ligegyldigt, hvad du dukker op i, når du er inviteret til bryllup. Her er de gængse regler for, hvad du som gæst kan tillade dig at dukke op i.

Der er mange måder gæster kan ødelægge et bryllup på, når det kommer til påklædning. Det er ikke kun talen, der kan gå helt i kludder, når din pinlige morbror eller tante har besluttet sig for at remse samtlige anekdoter op fra fortiden.

Vi samlet en liste over de mest almindelig tøjfejl, du kan begå til et bryllup. Og vi starter helt fra bunden, selvom de fleste mennesker nok allerede godt ved, at hvide kjoler er forbudt område til bryllupper. Men hvordan ser det ellers ud med dresskoden til bryllupsfester, og hvad skal du helt sikkert undgå? Vi har samlet de bedste fem råd, vi kunne finde online.

Hvid kjoler er helt bandlyst
Det er kun bruden, der bærer hvidt til et bryllup. Der er en klokkeklar dresscode i forhold til hvide kjoler, så mindre bruden selv har givet grønt lys til, at andre kan bære hvidt, skal du droppe idéen. Hvis du gerne vil være sommerlig klædt på i lyse farver, bør du i stedet gå efter beige og mere cremede farver, så ingen bliver i tvivl om, hvem der er brud, og hvem der er gæst.

Undgå samme farve kjole som brudepigerne
Hvis der er brudepiger til det bryllup, du skal til – og du ved, hvilken farve de bærer, så bør du også undgå denne farve. Det er typisk til amerikanske bryllupper, at bruden vælger kjoler til brudepigerne i en farve, der gør dem genkendelige. Derfor er det absolut no go at hoppe i en kjole, der ligner, fordi du kan risikere at blive forvekslet med brudepigerne.

Denim og jeans hører ikke til ved et bryllup
Det er muligt, at du elsker dine jeans – og at du netop har investeret i et par uhyggelige dyre versioner. Men det er stadig en kæmpe brøler, hvis du tager til bryllup i denimstof. Det hører sig ganske enkelt ikke til. Selv hvis det er et mere uformelt bryllup, bør du undgå jeans. Der kan selvfølgelig være undtagelser, hvor kjoler er lavet af denimstof – og det stadig kan være festlig og elegant. Men hovedreglen er at droppe denim totalt.

Hawaiiskjorten skal blive hjemme i skabet
Mænd bør som hovedregel hoppe i jakkesættet eller smoking, med mindre de har fået andet at vide. Det duer altså ikke at komme i hawaiiskjorten, selvom det er et sommerbrylluppet og usædvanligt varmt. Det er en festdag – og det må gerne markeres i tøjvalget. Hawaiiskjorten hører til på stranden eller på sommerferien til Italien.

Drop udfordrende påklædning
Brylluppet er brudeparrets dag. Derfor skal du som gæst forsøge at være så anonym i din påklædning som muligt, samtidig med at du stadig har et elegant look. Det duer ikke, at du dukker op i noget meget udfordrende tøj. Eller tøj, der på anden vis, gør, at du skiller dig ud. Så selvom det indimellem kan være på mode med gennemsigtigt tøj eller meget prangende tøj, så bør du undlade at tage det på til bryllup.

Men selvom det kan virke helt angstprovokerende og ikke mindst besværligt at finde det rigtige tøj til bryllupsfesten, så slår det stadig ikke det besvær, kvinder havde med at komme i tøjet i gamle dage. Det kræver trods alt ikke længere to personer at klæde sig på mere.