Det er svært at forklare, hvad der er særligt ved dansk humor. Humor opfattes typisk individuelt, og der er derfor ingen garanti for, at alle danskere griner af det samme. Alligevel er der nogle træk i dansk humor, som adskiller sig fra andre lande.
Blogindlæg af Trine Bitsch
Rigtig mange danskere elsker at dyrke ironien. Vi har en særlig kærlighed til at udtrykke os i koder. Vi formulerer os helt indirekte ved hjælp af ironien, der både kan være rettet mod andre eller os selv i form af selvironi.
Vi danskere kan findes på at sige ”godt gået” til mennesker, der lige har kvajet sig. Og ironien kan være ret svær at forstå og ikke mindst afkode for andre nationaliteter, fordi vi dybest set udtrykker det omvendte af, hvad vi i virkeligheden mener.
Og det kræver en del afkodning at forstå, at vores brug af ironi i virkeligheden forstærker vores holdninger til verden. Men ironien kan også rettes indad som selvironien, og her har den, ifølge retoriker Mette Møller, til formål at pille os selv ned. Målet er at signalere til omverdenen, at vi er uhøjtidelige og godt tør at gøre grin med os selv.
Sarkasme er den hårde form for ironi
Sarkasmen er et endnu hårdere virkemiddel end ironien. Hvem kan ikke genkende formuleringer som ”hvordan synes du selv, det går?” Den type sætning bliver typisk afleveret, efter man har dummet sig. Sætningen er afsendt med et mål om bore i den fejl. Sætningen ”hvordan synes du selv, det går?” tjener altså udelukkende det formål, at gøre opmærksom på en andens dumhed. Sarkasmen benyttes flittigt, når man ønsker at gøre grin med andre og altså grine på deres bekostning. Sarkasme kan derfor ende med at splitte, hvor selvironien har en mere samlende funktion.
Vi har humoristiske fællestræk med latinamerikanere
Selvom vi selv opfatter vores humor som særlig dansk og unik,
så minder vores humoristiske omgangsform og jargon alligevel om den latinamerikanske.
Det, vi har tilfælles, er, at begge nationaliteter nyder at udfordre den
politiske korrekthed og signalere, at vi ikke skal tro, vi er noget særligt. Men
vores humoristiske omgangstone har en bagside, fordi den kan ende med at
fornærme modtageren og i nogle tilfælde lede til direkte misforståelser.
Hvad nogle vil opfatte som sjovt, vil andre altså måske opfatte som en form for mobning. Modsat sarkasmen så har selvironien en helt anden funktion. Den vil ikke irettesætte, men derimod samle og gøre opmærksom på et fællesskab. Og det er ikke umuligt at få den tanke, at selvironien faktisk er med at understøtte vores kulturelle selvforståelse. Selvironien er med til at understøtte den danske jantelov, fordi vi med selvironien signalerer, at vi ikke er hævet over andre, men at alle dybest set er lige.
Vi er nok også ivrige brugere af selvironien, fordi vi er et meget uhøjtideligt folkefærd og ikke nærer den store tiltro til autoriteter.
Kan være svært at ramme alle med vores danske humor
Det kan være vanskeligt at samle alle danskere med vores morbide form for humor, hvilket skyldes, at der er stor forskel på, hvad vi opfatter som sjovt.
Både ironien og sarkasmen kan være sprængfarlig. Hvorimod selvironien er langt mindre farlig. Hvis man gerne vil samle danskerne omkring sin humor, går man aldrig galt i byen ved at pille sig selv ned med selvironiske bemærkninger.
Så hvis du gerne vil have en større forsamling til at opfatte dig som sjov, kan selvironien komme dig til undsætning. Hvis du skal holde tale eller lave et foredrag i arbejdssammenhæng, så kan det være en fornuftig strategi at tage udgangspunkt i sig selv og gøre grin med sine egne tilbøjeligheder. Det er faktisk ret svært at holde en sjov tale, som en hel forsamling vil finde humoristisk, fordi både ironien og sarkasme har sine ofre.
